Lys&Belysning


Vi har KUN åbent når der

kan ses stjerner på himlen


 

We are ONLY open when

stars are showing on the sky



Wir sind nur am Abendgeöffnet, wenn die Sternen da sind

Lidt om lys, lysforurening, nattemørket og øjet.

"lysforståelse ligger i grænselandet mellem kunst og videnskab"

Planche fra de 8 lys- eller leveregler om man vil.

De øvrige plancher kan ses HER

Længe leve LED-belysning ???

Nedenstående billeder er fra Los Angeles i h.h.v. 2010 til venstre og blot 2 år senere 2012 til højre.

I sig selv er det jo fint de har fået mere lys med samlet lavere energiforbrug, men mange steder al for meget lys, og en væsentlig del tonser nu bare op mod himlen, her mest som refleksion - grotesk :-(

MYTER OM LYS, HER GADEBELYSNING

Det påstås ofte, at lys skaber tryghed, men det er en sandhed med  modifikationer.

Ville du kunne se en person med "onde hensigter" yderst i nedenstående  billede?

Nej, for du er blændet af gadebelysningen. !

I DarkSky  termer, skal alt lys være nedadrettet, og jo mindre lys dine øjne fanger,

jo mere kan du se omgivelserne uden for lysstanderen.

Flere billeder længere nede på siden >>>


Lys omkring dit hus eller ejendom, bør være svagt med en lav farvetemperatur,

(2000-2500K) da blå-hvidt lys er med til at ødelægge dit nattesyn.

OG - send venligst ikke lys ind til naboen eller ud på vejen. Lamper der er anbragt mod offentligt vejskel, og sender lys ud mod trafikken  er iøvrigt ikke tilladt i flg. politivedtægten - så ved du det.

Mens du vil kunne se den venstre lampe på muren fra flere kilometers afstand, sendes det meste af lyset mod dine øjne og himlen.

Lampen til højre sender det meste af lyset nedad, og du sparer samtidig en masse unødig strøm.

Rigtig mange bruger de kendte Nordlux og tilsv. lamper, og her kan en 3-5watt  topforspejlet LED-pære forhindre at lyset stiger til himmels -  hvor det ikke har noget at gøre.

5 watt topforspejlet LED

fra Sunflux.

Kan købes hos Greenline m. fl.

Lysfarver og nattesyn hænger nøje sammen. Farverne i lyset blir opfattet af 3 sæt RGB tappe i øjet, men når lysstyrken falder, overtager stavene som kun skelner lys og mørke, eller sort/hvid om man vil.


Men selv i nattemørket kan forskellige lysfarver alligevel påvirke dit nattesyn, og jo kortere bølgelængde lyset har - mod det blå- desto mere blir det forringet. Flere og flere biler har store LCD-displays og GPS ved føreren af bilen, hvilket absolut ikke er gavnligt for nattesynet, og dermed trafik-sikkerheden:-(



Øjets farvefølsomhed er en noget anden sag, og på grafen til venstre kan ses hvorledes øjet er mere end 4 gange så følsomt i det grønne område,  som i det røde.

Vi kunne således snildt  sænke lysstyrken på alle vores grønne trafiklys til under halv styrke, hvilket på verdensplan sikkert kunne spare et par millioner kroner - hvert eneste døgn.


Flere og flere af de nye typer LED vejbelysning kan også sænkes om natten, fremfor at slukke dele af det som tidligere.

Ser du mod en lampe mens lyset sænkes til 50% af styrken, vil du selvfølgelig kunne registrere dette mens det sker, men vender du hovedet bort i blot 10 sekunder, vil du knapt kunne registrere den nu kun halve lysstyrke, da øjet forlængst har kompenseret for forskellen.

VORT BIOLOGISKE UR BLIVER NEGLIGERET.

Aldrig før har vi mennesker trodset vort indre biologiske ur som nu med elektrisk lys, skifteholdsarbejde, rejser med og mod tidszonerne, og hvem ser ikke lige lidt tv eller tjekker mail eller Facebook-opdateringer inden sengetid?

At også mennesket har en reptilhjerne, og dermed et langt større slægtskab med det øvrige liv på jorden, er ikke god latin hos mange moderne mennesker, alt imens flere og flere bukker under for stress, diabetes, hjertekarsygdomme m.v. trods tilsyneladende sund livsførelse hvad kost og motion angår???


Aldrig før har så mange børn og unge fået hæftige adfærdsdiagnoser med dertilhørende kraftig medicinering, og aldrig før har vi haft så meget støj omkring os, også når vi sover. Og ikke blot lydstøj fra trafik og naboer, men i særdelelshed HF-støj fra wifi-routere, mobiltelefoner etc. som banker gennem vores kroppe 24-7.

Ikke et ondt ord om mikrobølgeovne, der er affødt af datidens radarteknik, men man opdagede hurtigt, at den mest effektive frekvens til at opvarme vand- og fedtmolekyler, var ved en frekvens på ca. 2.4 GHz.

Tjekker du frekvensen på din telefon, dine wifi-routere og div. fjernstyringsgrej i hjemmet, så finder du nok de samme frekvenser :-(

 

Samtidig har videnskaben bedre end nogensinde kortlagt hvorfor og hvordan det hænger sammen.

Her tænkes specifikt på øget viden om vort indre ur, bl.a. styret af gangliecellerne i øjet, som igen er med til at bestemme produktionen af melatonin, cortisol, serotonin o.a. hormonstoffer. Men det enkle spørgsmål er nok:

Er det moderne menneske blevet totalt "fakta-resistent?" 

 

Vores syn og hjerne er beregnet til at opleve verden 3-dimensionelt, tilsat et krydderi af vore øvrige sanser, mens vi i dag bruger mere og mere tid på at betragte verden 2-dimensionelt - 30cm foran øjnene.

Hvad det kan føre til i følge Darwins  evolutionslære, er der slet ikke plads til at gisne om her, alt imens

tele- , medicinal- og optikerindustrien skovler milliarder ind. 

Vi sover med al for megen lys omkring os her i Norden!

På den ene side glæder vi os over sommeren, sommertid og de lyse nætter, men vi modarbejder samtidigt vort indre bio-ur, og dermed nyttige hormonproduktion, hvis vi ikke tager nogle simple forholdsregler.

Du kan foretage verdens enkleste test når du i aften lægger dig til at sove:

Læg dine hænder over øjnene. Bliver der hermed mørkere, er der for meget lys i dit soveværelse!

 

En del børn er bange for nattemørket, hvorfor uvidende forældre opsætter en sengelampe over hovedet på det uskyldige barn, hvilket er ren totur med den viden vi har i dag.

Installér i så fald noget svagt gyldent lys UNDER sengen, så det lille pus kan skimte rummet og orientere sig hvis det vågner, men iøvrigt så svagt, at det tillader øjets ganglieceller at give signaler til at producere de hormoner der er alt afgørende for barnets trivsel og udvikling, og det gælder selvfølgelig også voksne. Seneste videnskabelige studier peger på en øget risiko for nærsynethed ved nattelys de første par år af barnets levetid!


En kommende kunde hos optikerne?

Alle skærme blinker, også iPad skærme, men så hurtigt, at vi ikke lige lægger mærke til det med vores centersyn, men det gør vores perifere syn, der kan opfatte frekvenser langt over 100Hz. Det blå skærmlys er også skidt for reptilhjernen inden sengetid, da den opfatter det som: "God morgen, så står vi op!"


Tivoli eller gadebelysning?

Hovedparten af lyset når ikke ned på gaden:-(

Læs mere om international bekæmpelse af lysforurening HER.

Der er mange måder at genere naboer og den øvrige biosfære på!

At man yderligere bliver blændet hvis man ser mod lampen, er så blot en sidegevinst?

MønNyord_IDSC_Logo_72dpi_RGB