Åbningstider

Vi har KUN åbent når der

kan ses stjerner på himlen


 

We are ONLY open when

stars are showing on the sky



Wir sind nur am Abendgeöffnet, wenn die Sternen da sind

STATUS FOR I AFTEN KAN SES PÅ FORSIDEN

 


Det er vejrudsigten ca. kl. 17 på dagen der afgører om vi åbner på dage

med stabilt højtryk.  Tjek vejret her.

Men som skrevet på forsiden: Er I et par stykker der godt vil satse på det svingende skydække, så giv os et kald min. 2 timer inden!  Kom venligst ikke uanmeldt.


We are only open at clear starry nights when you can see the Milkyway.

See schedule below, or call us.

Please - never just show up in the middle of the night!

 

Når du kan skimte Mælkevejen og se klare stjerner på himlen, 

har vi åbent i tidsrummet:

 

 september:     21:00 - 22:30 (første 2 uger fra kl. 21:30-23:00)

 oktober:          20:30 - 22:00

 november       20:30 - 22:00

 december:      20:30 - 22:00

 januar:             20:30 - 22:00

 februar:           20:30 - 22:00

 marts:              21:00 - 22:30

 april:                21:30 - 23:00 (sidste 2 uger fra kl. 22:00- 23:30)


Medlemmer får direkte besked via mail ved 17-tiden.

Du kan også følge os på Facebook


1. maj lukker vi ned for almindelige aftenobservationer for publikum,

da de lyse nætter begynder at  overtage nattehimlen.


De få aftener vi har åbent i sommertiden, vil typisk være fra kl. 23:00  og frem.

Sommertiden starter 1. april + 1 time, og slutter 27. oktober - 1 time..

 En præcis almanak for Måne- og Solopgange finder du HER

 

 Er det  overskyet,  har vi selvsagt ikke åbent, og høj luftfugtighed >90% forhindrer

også et godt stjernekig, ligesom vores udstyr kan tage skade.

Selv om du kan se et par enkelte stjerner på himlen, kræver teleskopkiggeri

anderledes klart sigt, uden stjernerne står og blinker.

Skulle din vej falde forbi vores adresse, så se efter om der er lys langs stien

ned mod observatoriet. Er der slukket, er der lukket

 

Entrè: 40 kr pr. person -  6 Euro. Grupper el. Skoleklasser: 850 kr

MobilePay: 50 27 63 36

Fremvisning af observatoriet i dagtimerne: 20 kr pr. person - 200 kr for en gruppe

Børn og unge under 15 år KUN i flg. med voksne.

Hjælpere til kørestolsbrugere har gratis adgang.

 

 

Åbningstidspunkterne følger årets gang, og udgangspunktet for stjernekiggeri

foregår på klare aftener mandag - fredag i vinterhalvåret fra omkring

1. september - 1. maj.

Fratrækker man nætterne omkring fuldmåne hvor stjernerne er svære at se, regnes i gennemsnit med kun godt 30 klare nætter i Danmark i vinterhalvåret, og endnu færre når der skal fotograferes galakser og stjernetåger - sådan er det.

2016 - 2018 har haft meget våde vintre, som desværre har medført langt færre klare aftener indenfor vore åbningstider, men efter midnat bliver himlen ofte mere klar. NYD DET.

Med udgangspunkt i astronomisk tusmørke, åbner vi godt  2 timer efter solnedgang,

men tager også lidt  højde for hvornår  interessante ting dukker op på himlen.

 

 

Kan en gruppe  booke en bestemt  dato?

Mens I vil kunne reservere en given aften, vil stjernekig i sidste ende afhænge af aftenens vejrlig, men vi har altid et foredrag om astronomiens historie parat, og så ser vi på udstyret efterfølgende :-) Beregn ca. 2 timer. Samlet pris: 850kr.

Se mere under kontaktoplysninger.

 

En gruppe der er gæster på NyGammelsø, kan formedes 200kr få en fremvisning af

observatoriet på 25-30 minutter. Er I under 10 personer, da 20kr pr. gæst.

 

HUSK: Varmt fodtøj og overtøj på kolde dage, da du modsat en gåtur  el.a. motion, står stille i laaang tid, og så bliver man hurtig kold!

 

OBS: Ingen fotografering eller selfies der vil udløse en FLASH eller BLITZ,

og dermed nulstille ALLE gæsters nattesyn :-(

Du må meget gerne slukke for din mobiltelefon så vi andre slipper for at blive forstyrret.

Så kan vi alle nyde LYDEN AF STILHED UNDER STJERNEHIMLEN:-)

I sommerhalvåret / turistsæsonen er der ikke mange stjerner på den lyse aftenhimmel, men der imod en del af vore nære planeter Jupiter, Mars, Saturn og Venus. Men det vil kun være ganske få dage når planeterne står i gode positioner.  Står planeterne meget lavt over horisonten, vil varmedis og vores atmosfære iøvrigt forstyrre observationen gennem teleskoperne, så her skal du bare nyde synet med det blotte øje, gerne placeret i en behagelig liggestol.


Der vil også blive mulighed for Måneobservationer, typisk fra nymåne indtil halvmåne, da en fuldt belyst måneskive med lige lysindfald er lidt kedelig at kigge på, men vil man se hele måneskiven, så finder vi også dage til det. Her gør det ikke så meget med få højtliggende skyer sålænge luften iøvrigt er klar.

Står også Månen lavt på himlen, vil varmedis få den til at danse i teleskopet....


Vores egen stjerne Solen er et andet spændende objekt, og her har  vi  mulig-heder for  solbetragtninger med vores udstyr, vist på TV-skærm HELE ÅRET. Men det kræver ligeledes ganske  klart vejr, og solen er i disse år i en meget passiv fase.  2018 opsendte vi en ny sonde "Parker Solar Probe" der skal gøres os lidt klogere på solen, da vi ved forbløffende lidt om dens atmosfære, som nok er langt varmere end hidtil antaget.

I går var der muligvis 218.957.938.845 stjerner i vores Mælkevej.

I morgen er der måske 219.266.357.582 ?

OG - rigtigt mange af dem har planeter omkring sig som i vores eget

solsystem, så mon ikke der er...

Det er ikke mange år siden ordet exoplanet kom ind i det daglige sprogbrug, da man ved årtusindeskiftet havde opdaget en del. I 2015 var antallet af registrerede exoplaneter steget til flere hundreder, og ved indgangen til 2019, har antallet  passeret 4.000, og hver dag opdages nye exoplaneter i vores "nærområde." (exoplanet = planet uden for vort eget solsystem)

Vores nabostjerner Alpha og Proxima Centauri er kun godt 4 lysår fra os, så i fremtiden kan vi måske tage en ferietur på en af deres mange planeter :-)

Det kræver så lige vi rejser med hastigheder der er tæt på lysets hastighed,

og det kan man jo ikke?

Nej, ikke i følge de gamle fysikbøger, men der er nok snart mange skrifter og bøger der skal skrives om, i lighed med registrering af gravitationsbølger i 2017, som indtil da kun var en formodet teori, fremsat af Albert Einstein i 1920 :-)

 

Vil du vide mere, så følg med på NASA/Keplers hjemmeside.