Ord og begreber

Vi har KUN åbent når der

kan ses stjerner på himlen


 

We are ONLY open when

stars are showing on the sky



Wir sind nur am Abendgeöffnet, wenn die Sternen da sind

Et udsnit på under 1/1.000.000 del af vores kendte Univers, indeholder mere end 1.000 galaxer, hver med milliarder af stjerner og planeter.

Gammel kendt tegning der viser Solen, Månen og stjernerne indenfor Himmelvælvet.

Bemærk venligst, at Jordfladen KRUMMER på tegningen:-)

Ord og begreber

Kosmos, Rummet, Verdensrummet eller Universet ???

Ordene bliver brugt i flæng om tilsyneladende samme begreb, afhængig af hvordan vi opfatter tingene. Om det er mellem lægmænd eller astronomer, om det er med et religiøst fortegn o.s.v. Men det kan ikke entydigt siges, at ordene dækker over det samme.

Ordet kosmos henviser til en ordnet størrelse, modsat kaos, der betyder uorden.

Rummet mellem stjernerne kalder vi naturligt nok for det Interstellare rum.

 

I vores dagligdag bruger vi mest ordet rum om en afgrænset størrelse, f.eks. hvor mange rum er der i lejligheden, det er et dejligt rum at være i, en rumlig fornemmelse o.s.v.

Andreas Mogensen var den første dansker i rummet...

Jovist, men altså kun godt 400km over vore hoveder, kortere en afstanden til Stockholm og ca. 1/1000 af afstanden til vores Måne, og trods ISS-rumstationen bevæger sig med en rasende fart på ca. 28.000km i timen, vil det tage flere år at nå ud til blot de fjerneste planeter i vort eget solsystem med denne langsomme hastighed.

 

Når vi taler om billeder som er optaget af meget svage objekter milliarder af lysår borte, bruges udtrykkende "deep-field", "ultra deep-field" og "extreme deep-field" som samtidig indikerer, at der er tale om et meget lille udsnit af Universet på få buesekunder eller mindre. ( 1 buesekund = 1/1.296.000 af en cirkel)

Når astronomer taler om  exoplaneter i vores "nærområde", mener de indenfor

100 lysår (Proxima Centauri ligger kun 4,2 lysår borte), og mange af de klare stjerner vi kan se på nattehimlen, ligger under 1000 lysår væk fra Jorden. Den klareste stjerne Sirius er blot 8,6 lysår fra os.

Vi bor i en galakse, som vi på mange sprog kalder Mælkevejen (græsk: Gala + Axias) hvor den på svensk hedder Vintergatan, al den stund vi kun kan se den om vinteren her nordpå. Her skal vi huske, at det er synet af det lysende bånd af stjerner vi kan se som vi kalder for Mælkevejen, hvilke kun udgører en del af vores galakses samlede antal stjerner. 


Vi er godt 26.000 lysår fra dens centrum, hvilket vi har døbt et sort hul. Her kommer sproget  ind og driller igen, for når vi dagligt omtaler et hul, så er der ingenting inden i, og "han stod og stirrede ned i et sort hul" kan både betyde, at  han kiggede ned i et meget dybt og dermed sort hul i jorden, eller han havde det skidt, og var gået i "et sort hul."

Sorte huller er et begreb i astronomiens verden om den største massetæthed vi kender med så enormt et tyngdefelt, at selv lyset ikke kan undslippe, så det burde vel  egentlig hedde det som det refererer til: en "sort masse". Indtil omkring 1970 brugte man betegnelsen "gravitationskolapsede objekter" men det syntes en ung student ved en forelæsning var et langt og besværligt ord, og foreslog derfor "Black Hole," og i vanlig populistisk stil, har dette misvisende ord så blevet hængende, hvilket jeg beklager dybt på fysikkens vegne:-(

Hvis Jorden blev presset sammen til en "sort masse", ville den blive på størrelse med en hasselnød!

Vi kender en diamant som et  superhårdt og sammenpresset  materiale, men set på det atomare plan,  er der masser af plads inden i, og massefylden er kun 3,5:-)

 

"Han bar en jakke i noget mørkt stof". Her menes næppe det samme som når vi bruger udtrykket i astronomien, for her er der tale om noget vi ikke rigtigt ved hvad er,

hvor det er, og hvor meget der er, men mener pt. at det udgører det meste af det samlede Univers? Om et par årtier har vi nok en anden opfattelse af det tomrum der er imellem planeter, stjerner og galakser.

Tyngdekraften bøjer lysets vandring gennem Universet, og en del af det vi får øje på langt væk, eksisterer nok slet ikke  mere.

 

Vores Mælkevej menes at have en udbredelse på mindst 100.000 lysår, der er godt 2.3 millioner lysår ud til vores store nabogalakse Andromeda, og det Univers vi kender til i dag, antages for at være godt 14 milliarder år gammelt i følge Big Bang-teorien.

Teorien er et rimeligt bud med den viden vi har i dag, dog endnu ikke et bevist faktum!

Da Universet er i konstant udvidelse, er det således kun mellem stjernerne og de nærmeste galakser vi direkte kan oversætte lysår til afstande.

Måske er det en uendelig cyklus der udvides og trækkes sammen over 50, 100 eller endnu flere milliarder af år.

Det er kun godt 100 år siden fandt Edwin Hubble ud af, at Universet udvider sig...i hvad?

I et uendeligt "rum" så klart, og flere teorier går i dag på, at der højst tænkeligt kan være flere universer, også kaldet multiverser.

Vi kunne måske kalde dette uendelige tomrum som Universet udvider sig i for "Infinityalis" :-)

 

Mange af vore forfædre havde svært ved at fatte, at der fandtes mere end de par tusinde stjerner de kunne se med det blotte øje, anede intet om galakser, og de få de fik øje på, var nok indenfor samme rækkevidde som stjernerne. Da der hele tiden opstår nye stjerner mens andre dør, kender vi ikke- og kommer derfor  aldrig til- det nøjagtige antal, men et godt bud er 200+ milliarder i vores egen galakse, og der kan meget vel være flere milliarder af galakser derude med trilliarder af planeter, mange sikkert med muligheder for en eller anden form for liv, dog næppe noget der minder om livet på Jorden.

Grundstoffet Brint (H) er en forudsætning for vand og liv her på Jorden, solen består af godt 75% brint, og det er det mest udbredte stof i hele Universet!

 

"Alt jeg ved er, at jeg intet ved" sagde gamle Sokrates godt 400år f.v.t.

Mens videnskaben i dag er anderledes ydmyg overfor de til stadighed nye opdagelser, så det noget anderledes ud før i tiden. Her var Jorden som bekendt verdens centrum og alt kredsede omkring den, det vi kalder for et geocentrisk verdenssyn, hvor vi i dag har et heliocentrisk verdenssyn med solen (Helios) som centrum.

 

Men har vi altid ment, at Jorden var Universets centrum i fordums tider?

Næppe, for går vi mere end 4.-5.000 år tilbage, havde Sumeerne o.a. kloge hoveder i bl.a. Østen, rimeligt godt styr på sagerne som vi kender dem i dag, så det geocentriske syn i de vestlige kulturer, må umiddelbart tilskrives "Skabelsesberetningen" i Det gamle Testamente, ellers rimer det jo ikke...

Op gennem middelalderen mistede man hovedet hvis man påstod noget andet som bl.a. Giordano Bruno der mente, at der kunne være planeter omkring andre stjerner,  men folk som Kopernicus og senere Gallileo, vovede dog pelsen i samarbejde med kirken, men det var absolut ikke oplysninger der nåede ud blandt den almene befolkning, og selv  i dag er der millioner af mennesker der tror på det geocentriske syn (flest i USA og Mellem-østen) en del  af dem også, at jorden er flad som en pandekage, nok influeret af Ludvig  Holbergs "Erasmus Montanus":-)

 

Vores egen Tycho Brahe havde også ganske godt styr på sagerne, og som kunne indikere, at Jorden kredsede om Solen som Kopernikus havde antaget små 100år tidligere, men at det skulle foregå med en hastighed på 107.200km i timen, havde han svært ved at acceptere, hvilket kan være medårsag til, at han gik i graven med et geocentrisk verdenssyn.

Befolkningen blev - også dengang - opskræmt af sådanne vilde påstande, og det var først i 1666 den gode Isaac Newton med sin tyngdelov fik skabt lidt ro over feltet, sådan da.

 

Jeg kræver ikke at læseren helt forstår disse enorme størrelser og begreber.

Min pointe er blot, at mens vi kan forsøge at begribe så meget vi kan, er der andre ting vi blot må acceptere, fremfor at begrænse os og lade stædigheden råde.

Det sker vi bruger udtrykket "det kan jeg ikke forestille mig, selv i min vildeste fantasi" men lad dig ikke begrænse af selv din vildeste fantasi, virkeligheden rummer langt mere!

 

Det kan være nogle kloge hoveder i fremtiden kan  indføre nogle nye ord og begreber, så det rum som astronauterne på ISS flyver rundt i oppe over vores hoveder, ikke har det samme ord for det  som vores Univers udvider sig i:-)

 

Op gennem menneskets historie, har astronomi og religion somme tider gået hånd i hånd, mens det på andre tidspunkter har ført til voldsomme krige og akademiske slagsmål, og den konflikt vil nok gentage sig til evig tid. Astrologi må siges at være en sammenblandning af de to begreber, mens videnskab er videnskab.  Dog sker det, at nye opdagelser rokker ved gamle teorier, og så må bøgerne skrives om. Tak for det.

 

Ole B. Ørsted

"Infinityalis"

Hvis man retter et teleskop mod et område af himlen hvor der absolut INTET er at se nede fra Jorden, men lader Hubble-teleskopets kameraer eksponere det samme område en uges tid, fremkommer dette billede!


For blot få år siden var estimatet godt 2 milliarder galaxer i vores Univers, men nu har omstående billede ændret dette tal til 10+ milliarder galaxer! Men vi er slet ikke færdige endnu, og bliver det

iøvrigt aldrig :-)

Moarr - jeg vil hjem - NU!

Hvornår skal vi sende mennesker til Mars?

Vi har haft sonder derude siden 1976, og køretøjer futtende rundt de sidste

20 år, så det varer vel ikke længe før vi kan sende mennesker afsted?

Jo, sålænge vi bruger raketter med noget brændstof som vi sætter ild til med en tændstik, varer det rigtigt længe, da rejsetiden er en væsentlig faktor.

Mars er langt væk, så vi skal op på hastigheder der er pænt over dem vi kender i dag hvis der skal være rimelig logistik i missionen, og der skal vel også medbringes brændstof til hjemturen, omend tyngdefeltet på Mars er mindre når vi skal hjemad. Landing med faldskærm, virker ej heller så avanceret.


Nu kan en enkelt raket så ikke lige gøre det hvis der skal 7-8  eller flere astronauter med ombord, for de skal også have alle forsyningerne med hjemmefra, og her taler vi om mange hundreder  tons som ikke kan være i en enkelt raket med nuværende teknologier. Korteste rejsetid er pt. ½ år hver vej, og da planeternes afstand ændres konstant, er korteste samlede missionstid godt 3 år på nuværende tidspunkt.


Verdenssamfundet har en aftale om, at vi IKKE efterlader noget biologisk materiale uden for vores klode, så al det affald der ikke er genanvendt, skal brændes af, og det kræver som regel rigeligt med ILT.

(Mars har kun 0.1% ilt i atmosfæren, modsat Jordens 21% ilt, og  det meste af tiden er der hundekoldt)

Gennem årtier har vi forsøgt at lave langvarige mini-biosfærer her på Jorden, men indtil videre er det ikke lykkes, da det ikke er alt man bare lige kan nedscalere.


Men kan mennesket overhovedet overleve på Mars?

Ikke med nuværende teknologier og biologiske krumspring, men dermed jo ikke sagt det kan ske om nogle årtier, men det er kun i Hollywoods science-fiction verden det er nært forestående, beklager.



Inden vi sender mennesker til Mars, skal vi lige bruge et årti eller mere på Månen for at høste yderligere erfaringer om ophold på et himmellegeme med LAVERE tyngdefelt, og UDEN  en beskyttende atmosfære. Alene en kraftig SOLSTORM vil kunne ødelægge al elektronisk udstyr på missionen. Der er masser af materiale på nettet der beskriver de tekniske og biologiske udfordringer, og på JPL´s hjemmeside - dem der bygger fartøjerne o.a.- er der mere seriøs og videnskabelig information:: 

https://www.jpl.nasa.gov/