Alle besøg KUN efter aftale med ugens vagthavende, se forsiden!

Når I ønsker at besøge os, så giv os et kald senest  3 timer inden!  

Det er vejrudsigten omkring kl. 17 der afgører om vi åbner på dage med stabilt højtryk og fugtighed på max.90%.

We are only open at clear starry nights!

See  the schedule below, and call us at least 3 hours before according to the actual name and telephone number on the FRONTPAGE.

Please - never just show up in the middle of the night!

Når du kan skimte Mælkevejen og se klare stjerner på himlen uden Månelys*,

har vi åbent i tidsrummet:

 september:     21:00 - 22:30

 oktober:          20:30 - 22:00

 november       20:00 - 21:30

 december:      20:00 - 21:30

 januar:             20:00 - 21:30

 februar:           20:00 - 21:30

 marts:              21:00 - 22:30

 april:                21:30 - 23:00

Vi har lukket på helligdagene omkring Jul og Nytår.

*Månelys, se længere nede.

Du kan også følge os på Facebook

Entrè:  50 kr pr. person -  7 Euro. MobilePay: 5027 6336

Fremvisning af observatoriet i dagtimerne: 25 kr pr. person - 250 kr for en gruppe (ca. 30 minutter)

Grupper el. Skoleklasser med foredrag og fremvisning: 950 kr

Børn og unge under 15 år KUN i flg. med voksne.

Hjælpere til kørestolsbrugere har gratis adgang.

Al færdsel på området sker på eget ansvar!

Omkring 1. maj lukker vi ned for almindelige aftenobservationer for publikum,

da de lyse nætter begynder at  overtage nattehimlen fra 5. maj.

(lyse nætter = Solen kommer ikke under 18grd. i horisonten)

De få aftener vi har åbent i sommertiden, vil typisk være fra kl. 23:00  og frem.

Sommertid starter primo april + 1 time, og slutter ultimo oktober - 1 time..

 En præcis almanak for Måne- og Solopgange finder du HER

 Er det  overskyet,  har vi selvsagt ikke åbent, og høj luftfugtighed >90%

 forhindrer også et godt stjernekig, ligesom vores udstyr kan tage skade.

Selv om du kan se et par enkelte stjerner på himlen, kræver teleskopkiggeri

anderledes klart sigt, uden stjernerne står og blinker pga. atmosfæren.

Det er vel ej heller nogen hemmelighed, at vejret de sidste 5-6 år er blevet

langt mere regnfuldt end tidligere år, og tendensen fortsætter desværre.

Skulle din vej falde forbi vores adresse, så se efter om der er lys langs stien

ned mod observatoriet. Er der slukket, er der lukket!

OBS: Ingen fotografering eller selfies der vil udløse en FLASH eller BLITZ,

og dermed nulstille ALLE gæsters nattesyn :-(

Du må meget gerne slukke for din mobiltelefon så vi andre slipper for at blive forstyrret.

Så kan vi alle nyde LYDEN AF STILHED UNDER STJERNEHIMLEN:-)

Åbningstidspunkterne for publikum følger årets gang, og udgangspunktet for stjernekiggeri

foregår på klare aftener i vinterhalvåret fra omkring  1. september - 1. maj.

Fratrækker man nætterne omkring fuldmåne hvor stjernerne er svære at se, regnes i gennemsnit med kun godt 30 klare nætter i Danmark i vinterhalvåret, og endnu færre når der skal fotograferes galakser og stjernetåger - sådan er det.

2016 - 2023 har haft ganske våde vintre, som desværre har medført langt færre klare aftener indenfor vore åbningstider.

Bedste observationstidspunkter er ofte efter midnat, da jorden indtil da afgiver en del fordampning som vi kender som jordtåge eller "mosekonebryg" der kun ligger i lav højde over jorden, men nok til at forstyrre et godt stjernekig.

Kan en gruppe  booke en bestemt  dato?

Mens I vil kunne reservere en given aften, vil stjernekig i sidste ende afhænge af aftenens vejrlig, men vi har altid et foredrag om astronomiens historie parat, og så ser vi på udstyret efterfølgende :-) Beregn ca. 2 timer. Samlet pris: 950kr.

Se mere under kontaktoplysninger.

En gruppe der er gæster på NyGammelsø, kan formedes 250kr få en fremvisning af

observatoriet.

HUSK: Varmt fodtøj og overtøj, da du modsat en gåtur  står stille i laang tid, og så bliver du hurtig kold!

I sommerhalvåret / turistsæsonen er der ikke mange stjerner på den lyse aftenhimmel, men der imod en del af vore nære planeter Jupiter, Mars, Saturn og Venus. Men det vil kun være ganske få dage når planeterne står i gode positioner.  Står planeterne meget lavt over horisonten, vil varmedis og vores atmosfære iøvrigt forstyrre observationen gennem teleskoperne, så her skal du bare nyde synet med det blotte øje, gerne placeret i en behagelig liggestol.

Der vil også være muligheder for Måneobservationer, typisk fra nymåne indtil halvmåne, da en fuldt belyst måneskive med lige lysindfald er lidt kedelig at kigge på, men vil man se hele måneskiven, så finder vi også dage til det. Her gør det ikke så meget med få højtliggende skyer sålænge luften iøvrigt er tør og klar.

Står også Månen lavt på himlen, vil varmedis få den til at danse i teleskopet....

Vores egen stjerne Solen, er et andet spændende objekt, og her har  vi  mulig-heder for  solbetragtninger med vores udstyr, vist på TV-skærm HELE ÅRET. 2018 opsendte vi en ny sonde "Parker Solar Probe" der skal gøres os lidt klogere på solen, da vi ved forbløffende lidt om dens atmosfære, som er langt varmere end hidtil antaget. Se link på forsiden...

Sidste år var der muligvis 268.997.938.845 stjerner i vores Mælkevej.

Næste år er der måske 269.020.340.111 ?

OG - rigtigt mange af dem har planeter omkring sig som i vores eget

solsystem, så mon ikke der er... da LIVET er i Universet.

Det er ikke mange år siden ordet exoplanet gled ind i det daglige sprogbrug, da man ved årtusindeskiftet havde opdaget en del. I 2015 var antallet af registrerede exoplaneter steget til flere hundreder, og ved udgangen af 2022, havde antallet  passeret 5.000, og hver dag opdages nye exoplaneter i vores "nærområde." (exoplanet = planet uden for vort eget solsystem)

Vores nabostjerner Alpha og Proxima Centauri er kun godt 4 lysår fra os, så i fremtiden kan vi måske tage en ferietur på en af deres mange planeter :-)

Det kræver så lige vi rejser med hastigheder der er tæt på lysets hastighed,

og det kan man jo ikke?

Nej, ikke i følge de gamle fysikbøger, men der er nok en del skrifter og bøger der i fremtiden skal skrives om, i lighed med registrering af gravitationsbølger i 2017, som indtil da kun var en formodet teori, fremsat af Albert Einstein i 1920 :-)

Vil du vide mere, så følg med på NASA/Keplers hjemmeside.

Omend siden kan vises på en smartphone,  er den opsat efter visning på computer og tablets.

Har du kommentarer eller spørgsmål til siden, så kontakt venligst  webmaster:

Ole B. Ørsted. ole@lysbilledmager.dk